Vinternedlukning

Luk poolen ned – undgå frostskader

Det er vigtigt at forberede poolen til vinteren

Når temperaturen daler, og efteråret banker på, er det tid til at tænke på vinternedlukning af poolen. Det handler om at sikre teknikken mod frost og beskytte poolen, så den klarer sig godt gennem de kolde måneder – og nemt kan startes op igen til foråret. Mange vælger at få professionel hjælp til opgaven, men det er også muligt at gøre det selv. Nederst på siden finder du en praktisk guide til vinternedlukning, du kan følge trin for trin. Og hvis du hellere vil have os til at stå for det, er det bare at sende os en mail.

Hvornår er det tid til at lukke poolen ned?

Du bør først lukke poolen ned, når vandtemperaturen er faldet til under 10 grader – og senest når der er udsigt til flere dage i træk med frost. Lukker du for tidligt, risikerer du alger og bakterier i vandet, hvilket kan give en bøvlet opstart til foråret. De fleste vælger derfor at lukke ned i slutningen af oktober eller starten af november. En korrekt nedlukning beskytter tekniske installationer som rør, pumper og filtre mod frostsprængninger – og sparer dig samtidig for tid, strøm og kemi hen over vinteren.

Vi hjælper med vinternedlukning

Vil du være sikker på, at din pool lukkes korrekt ned, kan vi klare opgaven for dig. Vi tilbyder professionel vinternedlukning af pools hvert år mellem d. 15. oktober - 1. december, hvor vi sørger for hele processen – lige fra rengøring og kemidosering til aftapning og frostsikring af udstyr. Det giver dig tryghed og en lettere opstart, når foråret vender tilbage. Vores vinternedlukning inkluderer:

  • Rengøring og støvsugning af poolen
  • Dosering af vinterkemi og justering af pH
  • Tømning og frostsikring af tekniske installationer
  • Montering af vinterpropper og cover

Send en mail til service@ipool.dk, så vender vi tilbage med et forslag til en dato. Og hvis du vil gøre det selv, finder du herunder vores udførlige guide.

Guide - sådan lukker du din pool ned til vinteren

1. Rengør poolen og støvsug

Vask poolsiderne grundigt med en børste. Fjern blade, smågrene og snavs med et net, og støvsug poolbunden. En ren pool giver de bedste betingelser for en god nedlukning.

2. Mål og justér kemi

Start med at måle pH-værdien og justér til 7,0. Tilsæt derefter klor i 3x normal dosis – eller Baquacil PHMB (klorfrit) i 2x dosis. Vent 15 minutter, og tilsæt derefter vinterklargøringsmiddel (WIC). Lad vandet cirkulere i ca. 2 timer.

3. Sænk vandstanden

Tøm vandet af poolen, så vandstanden ligger lige under indløbsdyserne. Det beskytter mod frostskader i rørene.

4. Monter vinterudstyr

Sæt vinterpropper i dyser og skimmer. Brug gismo i skimmeren. Tag dysefronte og løse skimmerdele af og opbevar dem et tørt og sikkert sted, så de ikke forsvinder eller tager skade i vinteren.

5. Tøm filtersystemet

Løsn omløbere ved pumpen og fjern bundskruer, så vandet kan løbe helt ud. Fjern også bundventilen i sandfilteret, og læg filterlåget løst på igen, så der er ventilation. Tjek at hele systemet er tømt for vand – især i pumper og rør.

6. Tøm varmekilde

Hvis du bruger solpaneler, varmepumpe eller varmeveksler, skal disse også tømmes. Løsn alle omløbere, så vandet frit kan løbe ud. Brug gerne lidt ekstra tid på at sikre, at alt vand er væk – det betaler sig i længden.

7. Montér vintercover

Læg vintercoveret ud over poolen, og fastgør det med pløkker, fjedre og remme. Giv det et sidste tjek, så du er sikker på, at det sidder ordentligt fast – så poolen er godt beskyttet hele vinteren.

Produkter til vinternedlukning

Klar til at få poolen serviceret?

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med poolservice, kan du læse videre på ipoolguide.dk/poolservice – her dykker vi endnu længere ned i alt det, vi tilbyder.
Og hvis du allerede nu ved, at du gerne vil i gang, så sender os en mail på service@ipool.dk – så vender vi tilbage med et forslag til første besøg.

Det behøver ikke være besværligt at holde poolen klar. Vi hjælper dig hele vejen.

Gør det nemt med kundelogin

Har du en pool, er du sikkert vant til at købe de samme ting igen og igen – klor, pH-regulering, teststrips, osv. Med en gratis kundekonto hos iPool, kan du nemt genbestille dine favoritter – og vælge iPool-ruten som leveringsmetode med få klik. Du kan logge ind eller oprette din gratis kundekonto her

Det har aldrig været nemmere at holde poolen klar.