Persondatapolitik
iPool.dk A/S værner om personoplysninger og overholder gældende lovgivning vedrørende databeskyttelse. Vi er forpligtet til at behandle persondata ansvarligt og sikre den nødvendige beskyttelse gennem tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Vores behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Omfang af persondatapolitikken
Denne persondatapolitik gælder for alle danske selskaber under iPool.dk A/S. For oplysninger indsamlet via vores hjemmeside, cookies og lignende teknologier henviser vi til vores cookiepolitik.
Behandling af persondata
Når du opretter en kundekonto hos iPool.dk A/S, behandler vi oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Disse oplysninger bruges til håndtering af salg, levering samt kreditvurdering og eventuel kreditforsikring.
Som en del af vores forretningsaktiviteter og i overensstemmelse med aftaler med vores kunder distribuerer vi varer til f.eks. byggepladser og private adresser. Dette sker via egne transportmidler eller eksterne leverandører, som får adgang til relevante leveringsoplysninger.
Persondata anvendes kun til markedsføring, hvis vi har modtaget dit samtykke, medmindre lovgivningen tillader os at kontakte dig uden. Du kan til enhver tid fravælge markedsføringsmateriale. Oplysninger indsamlet i forbindelse med konkurrencer anonymiseres eller slettes, når de ikke længere er nødvendige.
For at forebygge tyveri og optimere kundeoplevelsen anvender vi videoovervågning i vores forretninger. Behandlingen af disse data, herunder sletning, følger gældende lovgivning om TV-overvågning.
I forbindelse med ansættelser registrerer vi medarbejderdata til brug for lønudbetaling, pension, uddannelse m.m. Oplysningerne opbevares og slettes i overensstemmelse med gældende regler og ansættelsesretslige principper. Vi registrerer ikke følsomme personoplysninger.
Alle persondata vedrørende kunder og medarbejdere behandles i henhold til Databeskyttelsesforordningen samt relevante love og branchestandarder såsom Bogføringsloven og Inkassoloven.
Indsigt og sletning
Du har ret til indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, samt til at få oplysninger rettet eller slettet, hvor det er relevant. Anmodninger herom kan sendes til [email protected] med angivelse af dit navn og adresse, samt en kopi af dit pas som identifikationsdokumentation.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser inden for en måned. Ved komplekse forespørgsler kan svar tiden dog være op til tre måneder, hvilket du i så fald vil blive informeret om.
Ved urimelige eller gentagne anmodninger kan vi opkræve et gebyr for at dække vores omkostninger ved behandling af henvendelsen. Gebyret skal betales ved anmodningens indsendelse, ellers vil den ikke blive behandlet.
Vi forbeholder os retten til at ændre denne persondatapolitik i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen eller andre relevante forhold.